Uden mad og drikke 

dur helten ikke...


Derfor servere jeg morgenmad frem til kl. 7.30 for de børn der ikke har fået spist hjemme. Morgenmaden kan bestå af havregrød med frisk frugt eller rosiner, hjemmebagte boller, yoghurt, morgenmuffins.

Mellem-måltider kan bestå af knækbrød, grovere boller evt med æbler eller gulerødder i. Derudover frisk frugt og grønt i dejlige farver.

Frokosten bliver serveret ved 11.30 tiden og kan bestå af rugbrød med spændende pålæg og frisk farverigt pynt. Det kan være jeg laver broccoli/porretærte, frikadeller eller pizza. Risengrød er en tradition og et MUST i December. Ligesom en lækker frisk kold sodavand-is nemt glider ned, når solen bager over os om sommeren.

Alle måltider bliver der serveret mælk eller vand til. Nogle gange, når vi rigtig skal hygge, kommer der saftevand på bordet.

Jeg ligger vægt på en sund og varieret kost, der ser indbydende og lækker ud. Der skal være en masse farver og serveres på en indbydende måde. Jeg servere bla. agurker, tomater, majs, karse, purløg, ærter og meget mere for at stimulere øjnene hos børnene. Lærer dem at spise alverdens lækkerier... MUMS